Teknik

Panther Admin er baseret på et Open Source Unix baseret operativ system der hedder Linux. Ved at vælge Linux som platform for Panther Admin, har vi sparet vores kunder for rigtigt mange licens penge gennem årene. Linux har mange fordele over alternativerne, dels ved at være meget åbent og dels ved at det vi udvikler på Linux, også med få modifikationer vil kunne bringes til at virke på mange andre platforme herunder Microsoft Windows server, SUN Solaris og BSD varianter.

Intel-platformen

Vi har valgt at udvikle løsningen til Intel platformen. Intel platformen dækker både Intel x86 og x64 arkitektur, samt AMDs tilsvarende kompatible produkter. Ved at benytte sig af disse kan vi levere meget hurtige og store løsninger på begrænsede budgetter.

Linux

Vi levere som udgangspunkt løsningen på Ubuntu Server 16.04 LTS. Ubuntu er gratis og LTS (Long Term Support) versionerne har support i mange år fremad og det betyder at vi kan begrænse det kedelige vedligeholdelsesarbejde og fokusere på features og forretning.

MySQL

MySQL er databasen bag det hele. MySQL er ejet af Oracle og er en ekstrem effektiv database til håndtering af begrænsede mængder information. MySQL er simpel, og kræver ingen DBA (database administrator) at holde kørende. MySQL findes i forskellige versioner, hvor den vi benytter er den der følger med Linux distributionen.

Apache

Brugergrænsefladen på Panther Admin er webbaseret, og webserveren der ligger bag grænsefladen er Apache. Apache er verdens mest anvendte web-server og den er helt gratis.

PHP

Når vi udvikler på Panther Admin har vi 2 programmeringssprog til håndtering af back-end. Størstedelen er programmeret i PHP. Man kan lave stort set alt i PHP, og programmering i det sprog gør at vi kan udvikle små komponenter, lave tilrettelser og få ting fra ide til produktion inden for en meget kort tidshorisont.

Java

Java anvender vi primært når vi håndtere opgaver der skal bruge store mængder ressourcer, fx. hukommelse, eller ved systemer der skal stå og lytte/vente i baggrunden. Opgaver der udføres i Java vil typisk være lidt mere tidskrævende i udviklingsprocessen.

HTML

Hele brugergrænsefladen er udviklet i HTML, hertil anvendes Javascript og Ajax. Dette betyder for vores kunder at systemet for brugeren er tilgængeligt fra almindelige webbrowsers, men også fra andre enheder som tablets og mobiltelefoner som har webbrowsere installeret.

SOAP, REST/JSON, MQTT, XML, CSV

Panther Admin anvendes tit i tæt integration med andre systemer. Når vi integrerer anvender vi en række forskellige kommunikations APIer, formater osv.. Vi foretrækker teknologi der er let tilgængelig og open source så vi hurtigt og effektivt kan implementere, og samtidigt foretrækker vi teknologi der er bredt anvendeligt på både Windows og Unix platformene.

Vmware ESXi

Under normale omstændigheder foretrækker vi hos Panther Applications A/S, at håndtere Panther Admin på Vmware ESXi platformen. Ved at bruge Vmware ESXi opnår vores kunder fordelen af at kunne have flere software systemer kørende på en og samme server fx Cisco CNR og Panther Admin på samme server. Ved at få Panther Admin på Vmware kan vi meget hurtigt flytte et system der er installeret og konfigureret hos os, over på kundens system, ved blot at kopiere installationen.

Funktionsområder

Kunde-/Medlemshåndtering

I Panther Admin kan alle medlemsrelaterede arbejdsopgaver, udføres med få klik. Hvert skærmbillede kan begrænses med restriktioner, der modsvarer brugerens rettigheder og arbejdsområde.

Abonnementstyring

I Panther Admin oprettes alle produkter og abonnementer i skabeloner. Når priser og andet skal ændres, er arbejdet derfor begrænset til skabelonen ændinger. Produkter kan begrænses til forskellige kunder-/medlemsgrupper.

DOCSIS Provisionering og overvågning

Panther Admin er stærk til DOCSIS provisionering. Daglige rutiner med modems kan udføres med få kliks. CMTS og modems overvåges automatisk med historisk visning af telemetrisk data, så fejl i anlæg bliver tydelige.

GPON Provisionering og overvågning

Panther Admin er stærk til GPON provisionering. Daglige rutiner med ONTer kan udføres med få kliks. Alle relevante informationer fra ONTer er tilgængelige for support.

LAN / Ethernet provisionering og overvågning

Panther Admin er stærk til Ethernet provisionering. Daglige rutiner med provisionering i switch udstyr, kan udføres med få kliks. Alle relevante informationer fra switchporte er tilgængelige for support.

Wi-Fi PTMP/PTP Provisionering og overvågning

Panther Admin er stærk til Wi-Fi PTMP provisionering. Daglige rutiner med provisionering af base og station, kan udføres med få kliks. Alle relevante informationer fra base og station er tilgængelige for support.

Selvbetjeningsportal

Panther Admins selvbetjening giver medlemmer mulighed for at klare de fleste rutiner selv og efter behov. Processer kan sættes op så opgaver med provisionering og afregning udføres med det samme, eller efter godkendelse.

Debitorafregning

Panther Admin giver mulighed for at afregne debitorer med alle kendte betalingsmetoder, helt eller delvist automatiseret. Der udstøttes rykkerprocedure med opgavestyring ved fx afmontering af filter, samt automatik ved registreret betaling.

Finansbogholderi

Panther Admin integrerer til de fleste større økonomisystemer, men indeholder et simpelt finansbogholderi. Finansbogholderisystemet indholder mulighed for indlæsning af bilag, saldobalance, momsindberetning mm.

Automatisering af forretningsprocesser

De fleste arbejdsopgaver i Panther Admin kan automatiseres. Det betyder høj effektivitet i det daglige arbejde, systematik og orden, samt at mange kan deltage på alle opgaver.